Egentlig kunne man jo bringe et par ord om hvad der dog har fået arrangørerne til at placere en så flot begivenhed som denne nu - ja, midt i kirketiden ... Det er en stor ære for mig i dag at stå her i dag. Og at jeg alligevel, selvom jeg skal på arbejde, kan nå at være lidt med, ja, det er jeg glad og taknemmelig for. Jeg har jo læst mig til, hvilke strabadser I nu har tænkt jer at udsætte jer selv for.

Man må jo virkelig spørge sig selv: hvorfor??? Hvorfor udsætte sig for en sådan pine, når man kunne ligge hjemme på divanen med benene oppe… eller gå i kirke?

Men her står vi klar til udfordring og jeg ved enhver af jer har vendt spørgsmålet om og sagt: hvorfor ikke!!!

Ja, hvorfor ikke. I dag er den første dag i resten af dit liv - lad det få en smuk begyndelse - og i dag er indtil videre finalen på alle de levede dage, du endnu har levet her på jorden - lad det blive den smukkeste finale.

Lad hvert tråd med venstre ben give liv kraft og saft til de drømme og håb, du nærer for fremtiden - lad hvert tråd med højre være til ære for alle dem, der har givet dig mod og hjerte til at kaste dig ud i dagens strabadser.

Dejlig er jorden og prægtig er Guds himmel. Og prægtigt er mennesket der med opfindsomhed vilje og styrke kan mødes i fællesskab og konkurrence, hvor vi i samme ånd stræber efter stadig højere mål. Ja, måske vi ikke kæmper mod hinanden, men kæmper mod os selv, for vi ved vi ikke altid vil være her på jorden.

Derfor lad også i dag være fortællingen om at du gjorde dit til at se hvad du kunne, hvor langt benene kunne bære, hvor langt du kunne presse dig selv.

Tab og vind med samme sind, lyder et gammelt ordsprog - men det er umuligt! det er dog umuligt - umuligt at være vred og forbandet, når man har vundet.

For her ved startlinjen, er alle vindere - overhovedet at stille op til disse strabadser søndag morgen er en sejr. Lad nu dagen gå fra sejr til sejr, i kampen mod jer selv, i blæsten og bakkerne, i dette prægtige midtjyske landskab.

Som der står i de bibelske skrifter, i Det Nye Testamente, af apostlen Paulus:

Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre…

Med disse ord erklærer jeg Them turen 2010 for åben! - og nu skal jeg på arbejde …