Them GF Gymnastik


Gymnastik Hold & Træningstider - for sæsonen 2017/2018 (opstart uge 36)

Dansehoop

Tidspunkt: Mandag kl. 15.00 - 16.00 i multihallen

Beskrivelse:
Holdet henvender sig til piger og drenge fra 6 - 13 år.

Vi skal styrke vores krop ved at hoope og bruge powerhoopen til forskellige lege. I år skal vi også danse lidt zumba og andre sjove danse.

Vi skal lege, have det sjovt og hygge os på en anderledes måde med kammeraterne.

Trænere: Berit og Birgitte

Kontigent: 725,00 incl opvisningstøj - opstart mandag den 4. september 2017

Går man på 2 hold vil der være rabat på grundkontingent - se under tilmelding.

Spring MIX 3.-8. klasse

Tidspunkt: Mandag kl. 16.30 - 18.00 i multihallen

Beskrivelse:
Holdet henvender sig til piger og drenge.
Her springes måtte, trampolin og teamtrack, samt rytme som en del af den faste træning.
Holdet lægger ligeledes vægt på det sociale aspekt ved at gå til idræt. Der vil være mulighed for fælles bad og omklædning efter træning, og der arrangeres fælles spisning for holdet i løbet af sæsonen.

Trænere: Peter, Signe + hjælpetræner

Kontigent: 875,00 - incl. fællesspisning, opvisningstøj mv. - opstart Mandag den 4. september 2017

Går man på 2 hold vil der være rabat på grundkontingent - se under tilmelding.

Spring 0.-2. klasse

Tidspunkt: Onsdag kl. 15.30 - 16.45 i multihallen

Beskrivelse:
Holdet henvender sig til piger og drenge fra 0 til 2. klasse.
Her er en god blanding af spring og rytmisk gymnastik krydret med sjov og leg og alt sammen til god musik.
Har man gået på holdet før, er der måske et nyt spring, man gerne vil lære.
Er man helt ny, handler det selvfølgelig om at få lært det hele fra bunden og øve sig i at stå på hænder, hoved, slå kolbøtter, overslag og vejrmøller.
Her er plads til alle, og vi skal først og fremmest have det sjovt og få sved på panden.

Trænere: Rikke, Peter + hjælpetræner

Kontigent: 725,00 incl opvisningstøj - opstart onsdag den 6. september 2017
Går man på 2 hold vil der være rabat på grundkontingent - se under tilmelding.

Forældre / Barn gymnastik

Tidspunkt: Onsdag kl. 17.00 - 18.00 i multihallen

Beskrivelse: Kom og lav motion sammen med dit barn.
Vi vil forsøge at lave en sjov og lærerig time, hvor forældre og børn hygger sig sammen.
Vi vil hoppe, synge, danse, springe og kravle. Det er kun fantasien, der sætter grænser.
En del af timen vil hver gang blive brugt på en redskabsbane.

Vores formål er at både store og små bliver udfordret motorisk med et smil på læben. Motorisk udvikling er i højsædet.
Holdet er for børn i alderen 2 (bliver 2 år i 2017) til og med 3 år og deres forældre.

Håber, der er mange, der vil tage deres forældre i hånden og møde op mandag eftermiddag.
Vi glæder os til at se jer!

Trænere: Pia

Kontigent: 675,00 incl opvisningstøj - opstart onsdag den 6. september 2017

Små puslinge

Tidspunkt: Tirsdag kl. 17.00 - 18.00 i gymnastiksalen Frisholm skole

Beskrivelse:Holdet henvender sig til børn i alderen 3 - 4 år. Børnene er nu klar til at indtage gymnastiksalen uden mor og far.
Der skal leges, synges og tumles i redskaberne. Grundlæggende motoriske færdigheder er i højsædet.

Trænere: Tina og Helle + hjælpetræner

Kontigent: Kontigent: 675,00 incl opvisningstøj - opstart tirsdag den 5. september 2017

Store puslinge

Tidspunkt: Torsdag kl. 17.00 - 18.00 i gymnastiksalen Frisholm skole

Beskrivelse:
Store puslinge, primært fra alderen 4½ år og op til skolealderen.

Vi starter hver træning med opvarmning med fokus på motorikken – som leg eller til musik.
Derefter redskabsstationer – og er man helt ny, starter vi fra bunden og øver koldbøtter, stå på hænder, vejrmøller, osv. Her i starten skal vi lige finde ud af hvad børnene kan, og hvad vi skal bygge videre på.

Der er plads til alle og vi skal først og fremmest ha’ det sjovt og få sved på panden. Stafet, dans/rytme/stomp, bolde, faldskærm, hulahopringe, klude, ærteposer og meget mere indgår i gymnastiktimerne henover sæsonen.
Efter en aktiv time ”nedtoner” vi med evt. stilleleg og derefter pænt farvel og tak for i dag – i form af en sang el. lign.

Trænere: Helle + hjælpetræner

Kontigent: Kontigent: 675,00 incl opvisningstøj - opstart torsdag den 7. september 2017

Powerhoop for voksne

Tidspunkt: Mandag kl. 16.30 - 17.30 i gymnastiksalen Frisholm skole

Beskrivelse:
Powerhoop er en udfordrende, sjov og fantastisk effektiv motionsform.
Pulsen kommer op, og man forbrænder kalorier på en relativ nem måde.

Med Powerhoop træner man: Ryg, mave, ben, arme og skuldre, bækkenbund, kondition, balance, koordination og smidighed.

Et voksenhold hvor ALLE kan være med, begyndere såvel som øvede, mænd og kvinder.
Træning er sjovest sammen med andre, man griner og bliver i godt humør, alt imens taljemålet mindskes, musikken spiller og sveden springer.
Har du en Powerhoop original hjemme, så tag den under armen og vær med…
Har du ingen, så kom alligevel, vi har til udlån.

Træner: Berit

Kontigent: Priser for voksenhold:
1 specifik hold: 575,00 / 2 specifikke hold: 875,00
Fri træning på alle voksengymhold. 1150,00
Opstart mandag den 4. september 2017

Step-hold

Tidspunkt: Mandag kl. 19.15 - 20.00 i gymnastiksalen Frisholm skole

Beskrivelse:
Holdet er baseret på klassisk steptræning, der giver mulighed for sved på panden. Der steppes 40 min og afsluttes med kort udspænding. Hallen er booket til kl 20.30.
De første par gange vil der blive instrueret i enkelte styrkeøvelser for mave, ryg og arme, som efterfølgende kan laves selvstændigt efter step-træningen, hvis man har lyst til dette.

Trænere: Berit

Kontigent:

1 specifik hold: 575,00 / 2 specifikke hold: 875,00
Fri træning på alle voksengymhold. 1150,00
Opstart mandag den 4. september 2017

Zumba og styrke - OPSTART UGE 40

Tidspunkt: Onsdag kl. 19.30 - 20.30 i multihallen

Beskrivelse:
Zumba er efterhånden velkendt med sine latinamerikanske rytmer og dansetrin, der er en blanding af danse som bl.a. salsa, samba og merengue.
Zumba er en sjov og spændende måde at træne på. Det er nemt at lære, alle kan være med.
Der forbrændes kalorier og konditionen bedres, samtidig med at vores kropsholdning får et løft.
Vi bliver glade af at danse og træne.
Desuden stabiliseres vores krops muskulatur med styrke træning, der ligger vægt på at stabilisere vores bækkenbund, ryg, mave, nakke/skuldre og kropsholdning generelt.

Træner: Birgitte

Kontigent: Priser for voksenhold:
1 specifik hold: 575,00 / 2 specifikke hold: 875,00
Fri træning på alle voksengymhold. 1150,00
Opstart onsdag den 4. Oktober 2017

Puls og Styrke

Tidspunkt: Torsdag kl. 19.30 - 20.30 i gymnastiksalen Frisholm skole

Beskrivelse:
Styrk dine muskler og forbedre din kondition.
Vi laver øvelser som fokuserer på kernestyrke, kondition og udholdenhed. øvelserne involverer flere muskelgrupper og består af øvelser med egen kropsvægt og kræver derfor ikke specielle redskaber. Typiske øvelser er maveøvelser, englehop, armstrækninger, squat mv – dvs kendte styrketræningsøvelser i forskellige variationer. Vi starter altid træningen med opvarmning, laver dagens øvelsesprogram, der arbejdes med meget høj intensitet - på tid/ i antal runder eller antal gentagelser af øvelserne. Træningen afrundes med udspænding. Medbring evt. ekstra trøje til udspændingsdelen.
Alle kan deltage uanset niveau og alder, da øvelserne kan gradueres efter niveau.

Træner: Anneline og Jannie

Kontigent: Priser for voksenhold:
1 specifik hold: 575,00 / 2 specifikke hold: 875,00
Fri træning på alle voksengymhold. 1150,00
Opstart torsdag den 7. september 2017

Herre Tons - OPSTART UGE 37

Tidspunkt: Mandag kl. 20.00 - 21.15 i multihallen

Beskrivelse:
Dette er ugens frikvarter for mænd i alle aldre. Ren styrke og konditionstræning uden nogen form for serie eller krav til rytmisk sans. Motivation og lyst er en vigtig del af effekten ved en træning. Derfor vil jeg gerne skabe en træning, som du har lyst til at komme til og, som du kan mærke en god effekt af. Det vil gøre ondt og du vil få ømme muskler, men jeg er fysioterapeut og vil prøve at instruere og vejlede dig, så du kun får ondt de gode steder og derigennem bedre kan holde til dagligdagens skæve belastninger. Mød op til en times frikvarter mandag aften. Første gang tester jeg din nuværende styrke/udholdenhed så vi kan se forbedring til jul og ved sæsonafslutning.

Vel mødt Peter

P.S. Fodboldherrer som træner/spiller mandag aften er velkomne når fodboldsæsonen slutter.

Træner: Peter

Kontigent: Priser for voksenhold:
1 specifik hold: 575,00 / 2 specifikke hold: 875,00
Fri træning på alle voksengymhold. 1150,00

Opstart mandag den 11. september 2017 - OBS OPSTART UGE 37

Them GF | Themhallerne, Frisholmvej 13, 8653 Them | E-mail: formandthemgf@gmail.com